§ 89 Deltagelse i efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelse
- Hvor virksomheden foranlediger efter- og videreuddannelse, eller hvor virksomheden og medarbejdere med mindst 3 måneders anciennitet er enige om efter- og videreuddannelse, betaler virksomheden i perioden kr. 150,00 pr. time med tillæg af feriepenge, SH-opsparing og pensionsbidrag.
Ansøgning og udbetaling ved efteruddannelse
- Virksomheden modtager VEU-godtgørelse. Der ansøges på www.efteruddannelse.dk, og udbetaling sker fra arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (AUB). Virksomheden modtager endvidere tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond, der dækker forskellen fra VEU-godtgørelsen og timesatsen med tillæg af feriepenge, SH-opsparing og pensionsbidrag. Der kan maximalt udbetales tilskud fra fonden for 15 kursusdage (111 timer) pr. år pr. medarbejder efter denne regel, uanset om det er virksomhedsforanlediget uddannelse, selvvalgt uddannelse eller en kombination heraf. Virksomheden søger tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond forinden afviklingen af kurset på www.efteruddannelse.dk. Der kan kun udbetales fra fonden, såfremt der er midler hertil. Hvis virksomheden ikke har fået mulighed for tilskud fra fonden og medarbejderen deltager i uddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen, dog maksimalt kr. 127,00 pr. time (med tillæg af feriepenge, SH-opsparing og pensionsbidrag). Virksomheden modtager VEU-godtgørelsen. Fonden kan efter ansøgning ekstraordinært yde tilskud udover 15 kursusdage. Hvis medarbejderen ønsker selvvalgt uddannelse efter ovenstående 15 kursusdage er brugt, modtager medarbejderen alene VEU-godtgørelse.
Ansøgning og tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond
- Ansøgning om tilskud til godkendte kurser fra Håndværkets Udviklingsfond sker efter de fastsatte regler herfor, og udbetaling finder først sted efter dokumentation for gennemført kursus. De af Håndværkets Udviklingsfond udarbejdede ansøgningsblanketter skal anvendes og findes på www.pensiondanmark.dk.