§ 98 Organisationsmægling
Organisationsmægling
- Opnås der ikke ved lokal mægling en løsning af striden, kan mæglingsudvalget henvise sagen til organisationsmægling. På organisationsmæglingen deltager organisationerne med 2 repræsentanter fra hver af parterne. Fra Fagligt Fælles Forbund skal den ene deltager være fra Hovedforbundet. Mæglingsudvalget består af en repræsentant fra hver organisation. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i lokal mægling, kan ikke være medlem af mæglingsudvalget.
Tidsfrister
- Begæring om organisationsmægling skal fremsættes overfor den modstående organisation senest 2 måneder efter lokalmæglingens afholdelse. Organisationsmæglingen tilstræbes afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmæglingsbegæringen fra modstående organisation. Organisationsmæglingen berammes efter aftale mellem organisationerne.
Forhandlingsreferat
- Dansk Håndværks repræsentant udarbejder et referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.