Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 15 Værktøj

Tømrer

  1. Til elever leveres værktøjet af virksomheden, i henhold til den af Træfagenes Faglige Udvalgs fastlagte værktøjsfortegnelse og det afregnes efter aftale mellem parterne.

Murer

  1. Til elever i murerfaget udleveres der af skolen ved uddannelsens start værktøj i henhold til den af Murerfagets Faglige Fællesudvalgs fastlagte værktøjsfortegnelse. Værktøjet betales og vedligeholdes af virksomheden. Skifter eleven uddannelsessted (uddannelsesaftale), påhviler værktøjspligten den virksomhed, der har uddannelsesaftalen.

Struktør - Brolægger - Tagdækker

  1. Struktør- og brolæggerlærlinge får stillet værktøj inkl. håndbøger til rådighed af virksomheden i forbindelse med uddannelsens start. Det nødvendige værktøj fremgår af en værktøjsliste, som udarbejdes af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. Såfremt lærlingen ikke ved skolestart medbringer værktøj, udleveres det af skolen og betales af virksomheden i henhold til værktøjslistens vejledende priser. Værktøjet tilhører virksomheden bortset fra bøger, der tilhører lærlingen. For brolæggerlærlinge forbliver duks, stol og hammer lærlingens ejendom efter endt uddannelse.

Glarmester – Alu-bygger

  1. Til elever i glarmesterfagets uddannelse, leveres værktøjet af virksomheden i henhold til den af Glarmesterfagets Faglige Udvalg fastlagte værktøjsfortegnelse.