§ 6 Overarbejde
Anmærkning: Ikke gældende for murerelever.
Elever, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning, som er gældende for øvrige medarbejdere.
Arbejdstiden for elever under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for øvrige medarbejdere.
Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.
For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale arbejdstid, betales efter det løntrin, eleven er placeret på, samt tillæg efter overenskomstens § 19.
Elever, der udfører overarbejde, betales udover lønnen 12½ % i feriegodtgørelse, der udbetales til hovedferien. Glarmesterelever, der udfører overarbejde, betales udover lønnen pension, SH-betaling samt 12½ % i feriegodtgørelse, og det udbetales til hovedferien.