§ 30 Værktøj
Brand- og tyveriforsikring
- Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen eller i firmabil opbevaret værktøj, dog max. 6.000,00 kr., såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller lignende. Der dækkes kun såfremt, der er synligt tegn på indbrud og indgivet politianmeldelse. Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dækning.
Fællesværktøj
- Hvor fællesværktøj eller el- eller luftværktøj benyttes, kan virksomheden, når værktøjet udleveres, forlange en underskrift af medarbejderen/medarbejderne for det udleverede værktøj, og medarbejderen/medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejdstids ophør, at anbringe dette på et af virksomheden anvist sted.
Ansvar
- For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj, kan vedkommende medarbejder gøres ansvarlig.
Afstand til opbevaringssted
- Afstanden mellem benyttelsesstedet og opbevaringsstedet må af nærmeste gangbare vej højst udgøre 100 meter.