§ 58 Pension og sundhedsordning
Personkreds
- Virksomheden indbetaler pension til PensionDanmark til voksne
medarbejdere, der er fyldt 18 år.
Forudsætning for indbetaling af pension:
- 6 måneders anciennitet på overenskomstområdet, eller
- medarbejderen har været omfattet af en arbejdsmarkeds-pensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller
- i tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordningen
Pensionsbidrag
- Pensionsbidraget udgør:
Virksomheder omfattet af sundhedsordning jf. stk. 6 hos PensionDanmark udgør pensionsbidraget:
1. marts 2021
Virksomhed: 8,55%
Medarbejder: 4,2%
I alt: 12,75%
Virksomheder der har en af organisationernes godkendte sundhedsordning:
1. marts 2021
Virksomhed: 8,4%
Medarbejder: 4,2%
I alt: 12,6%
Virksomhedsandelen udgør 2/3, medarbejderandelen 1/3.
Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst,
eksempelvis akkordoverskud, virksomhedsbetalte sygedagpenge, andre skattepligtige tillæg (f.eks. skattepligtige kørepenge), SHbetaling samt feriepenge skal medregnes i den pensionsgivende løn.
Modsat skal skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks.
diæter) samt godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ikke medregnes, ligesom sygedagpenge, barselsdagpenge og øvrige dagpenge, der udbetales fra kommunen, ikke indgå i beregningen af pensionsbidrag.
Ferietillæg til medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår
indgå i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.
- Pensionsbidraget udgør:
Elevers pensionsforhold
- Virksomheden betaler pension for elever, når de er fyldt 18 år og
har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I elevens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for eleven, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen til elever.
Elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i Kapitel 19, § 12 indtil de er pensionsberettigede. Elever der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen. Satsen for elevens 18. og 19. år forhøjes til satserne for svende/voksne medarbejdere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige refunderes til virksomheden gennem AUB. Forsikringsordningen i Kapitel 19 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.
Indbetaling af pensionsbidrag
- Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes
andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark.
Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.
Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles
i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 6. august 2019.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
- Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør følgende beløb pr. time:
1. marts 2021
Virksomhed: kr. 8,50
Medarbejder: kr. 4,25
I alt: kr. 12,75
Arbejdsgiveren betaler 2/3 og lønmodtageren betaler 1/3.
Udlandsarbejde
- Der er endvidere enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til
arbejde i udlandet, også er omfattet af den mellem nedenstående parters aftale om arbejdsmarkedspension.
Sundhedsordning
- Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er
godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i PensionDanmark.
Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af arbejdsgiveren sammen med pensionsbidraget.
Virksomhederne kan – efter forud indhentet godkendelse af parterne
– frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der til enhver tid mindst svarer til PensionDanmarks
Sundhedsordning.