§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing
Stk. 1
Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftlig at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden. Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til bestemmelserne om fast overarbejde.
Stk. 2
En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstillæg.