Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 101 Tidløn

Stk. 1 Minimallønssatsen
Timelønnen ved tidlønsarbejde fastsættes ved aftale mellem virksomheden og den enkelte medarbejder og udgør for voksne medarbejdere mindst pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2025 146,15 kr.
1. marts 2026 149,65 kr.
1. marts 2027 153,15 kr.

Stk. 2 Specialarbejdere på stenhuggerier
En specialarbejder er en medarbejder, der betjener CNC-styrede maskiner og jetbrænder, sliber og polerer natursten, samt udfører opstillingsarbejde.

Stk. 3
Tillæg til den minimale timeløn inklusiv akkordafsavnstillæg pr. time 8,00 kr.

Stk. 4
En stenindustriarbejder arbejder i stenbrud, der kløver og udskærer stenblokke.

Stk. 5
En uddannet stenteknikker fremstiller produkter og monterer tyndplader i natursten og støbte materialer. Medarbejderen betjener CNC-styrede maskiner, polerer, skærer og fræser med maskinelt værktøj, samt monterer vaske og lignende emner.

Stk. 6
Til stenindustriarbejdere og uddannede stenteknikkere ydes der et timetillæg til minimallønssatsen 18.00 kr.

Stk. 7 Faglærte stenhuggere og stukkatør
En faglært stenhugger fremstiller produkter, opstiller og restaurerer natursten. Medarbejderen udfører behugning som eksempelvis: Opslåning, skorrering, spidsning, stokhugning, riffelhugning, jetbrænding samt hugning, sandblæsning af skrift og montering af bronze bogstaver.

Stk. 8
En faglært stukkatør støber produkter, monterer og restaurerer i gips, kalkmørtel og beton. Derudover beskæftiger medarbejderen sig med afformning af skulpturer, modelarbejde, facadeornamatik, gesimsarbejde ude og inde og lignende.

Stk. 9
Tillæg til den minimale timeløn inklusiv akkordafsavnstillæg pr. time 35,00 kr.