Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 145 Løn- og ansættelsesvilkår

Stk. 1
Organisationerne har etableret Bygge – og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter – og videreuddannelse.
Stk. 2
Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 83 og § 110 indgår i Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond.
Stk. 3 Anvendelsesmuligheder
Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

  • Kompetencevurdering
  • Faglig efter- og videreuddannelse, herunder AMU-kurser og udvalgte akademiuddannelser
  • Opkvalificering af ufaglærte
  • Deltagerbetaling til bl.a. udvalgte AMU-kurser og akademiuddannelser
  • Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder, herunder forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, Danskuddannelse til udlændinge og Almen voksenuddannelse (AVU)
    For yderligere information henvises til www.pension.dk.
    Stk. 4 Bidrag
    Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
    Stk. 5 Tilskud
    Virksomhederne kan søge om tilskud i fonden. Bestyrelsen for kompetenceudviklingsfonden fastsætter tilskudssatser. Ansøgning foretages via www.pension.dk eller i forbindelse med tilmeldingen på voksenuddannelse.dk.
    Stk. 6 Uoverensstemmelser
    Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller DIO III skønner, at bestemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
    Stk. 7
    Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.