§ 50 Feriegodtgørelse
Stk. 1
Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferieåret
(1. september til 31. august).
Stk. 2
Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes
fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.
Stk. 3 Beregning af sygeferiegodtgørelse
Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i ferieåret.
Stk. 4
Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
Stk. 5
Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen
ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH).
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
Stk. 6
Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2025 følgende pr. arbejdsdag:
København Provinsen
Faglærte 217,20 kr. 202,40 kr.
Ikke-faglærte 191,40 kr. 192,45 kr.
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2026 følgende pr. arbejdsdag:
København Provinsen
Faglærte kr. kr.
Ikke-faglærte kr. kr.
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2027 følgende pr. arbejdsdag:
København Provinsen
Faglærte kr. kr.
Ikke-faglærte kr. kr.
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
Stk. 7 Pension af sygeferiegodtgørelse
Der henvises til § 38, stk. 5.