§ 22 Lønningsperiode og lønudbetaling
Stk. 1
Lønningsperiodens varighed er 2 uger, medmindre virksomheden og et flertal af medarbejderne indgår skriftligt aftale om at indføre månedsløn.
Stk. 2
Når lønningsperiodens varighed er 2 uger, påbegyndes lønningsperioden om mandagen og lønudbetalingen finder sted den førstkommende torsdag efter lønningsperiodens afslutning.
Stk. 3
Ved aftale om månedsløn kan lønningsperioden tidligst starte den 20. i en måned med udløb den 19. i den efterfølgende måned. Lønudbetalingen finder sted den sidste bankdag i måneden efter lønperiodens afslutning.
Stk. 4
Lønudbetalingen skal overføres til medarbejderens lønkonto via pengeinstitut, medmindre tvingende omstændigheder undtagelsesvis forhindrer dette.