§ 63 Uddannelsesordning
- Parterne etablerer en uddannelsesordning med det formål at:
- Udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet inden for bygge- og anlægsområdet for at sikre, at den fremtidige bygge- og anlægsbranches tilgang af arbejdskraft har tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer. Dette inkluderer udvikling og afprøvning af uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse i det traditionelle uddannelsessystem.
- Bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg.
- Finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter.
- Udvikle og vedligeholde et prissætningssystem.
DIO III og 3F:
- Organisationerne indbetaler de af organisationerne fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder:
- For virksomheder eller organisationer, der ikke er medlem af DIO III, men som er omfattet af en eller flere af DIO IIIs overenskomster med forbundet, betales kvartalsvis bagud et bidrag på 50 øre pr. præsteret arbejdstime for de i virksomhederne ansatte medarbejdere.
Bidragsfritagelse:
- Virksomheder, der er organiseret under Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, betaler ikke ovennævnte bidrag.
Med hensyn til uddannelsesfondens etablering og drift henvises til særskilt protokollat.