Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 13 Rejsegodtgørelse

Praktikperioden

  1. Lærlinge ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for
    svende og voksne medarbejdere.

Ude og rejsearbejde

  1. Hvor lærlingen udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter
    samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere.

Skoleperiode

  1. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor lærlingens samlede
    skolevej er 20 km eller derover.
    Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarteringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, indkvarteringssted eller lærested.
  2. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne
    deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende lærling går.
  3. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler.
    Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt
    store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes.
  4. Hvis offentlig befordring benyttes, ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de stedlige
    forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o. lign.
  5. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en godtgørelse svarende til
    det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efteruddannelseskurser, p.t. 1,10 kr. pr. km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Beløbet reguleres i overenskomsten med de takster, som fastsættes for hvert indkomstår af Skatterådet efter Ligningslovens § 9 C.
    I tilfælde af at lovgivningen på området ændres, kan denne bestem-
    melse opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb.
  6. Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for
    rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og
    den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekends, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 4 er opfyldt.
    Hvis valget af skole medfører udgifter til skolehjem, betales disse ligeledes af virksomheden.
  7. Virksomheden betaler udgiften til skolehjem, når lærlingen er optaget
    på skolehjem, og dette er nødvendigt for lærlingens gennemførelse
    af uddannelsen.
    Skolehjemmet ses som nødvendigt, når det følger af, at virksomheden benytter mulighederne for frit skolevalg, eller uddannelsen alene kan gennemføres på en skole, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem efter § 3 stk. 1 i bekendtgørelse 290/2009 (mere end 5 kvartes transporttid).
    Lærlingens egen flytning udløser ikke adgang til betaling for skolehjem fra virksomheden.
  8. Virksomhedens betaling af skolehjem er betinget af, at lærlingen aktuelt benytter skolehjemmet og f.eks. overnatter på skolen.

    Virksomhederne kan få udgifterne forbundet med lærlinges ophold
    på skolehjem dækket af Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond, medmindre virksomheden ved anvendelsen af det frie skolevalg
    har beordret en lærling til en anden skole end den mest nærliggende
    i forhold til virksomhedens og lærlingens bopæl og uddannelsesret-
    ning.

Anmærkning

Bestemmelserne i stk. 10 om virksomhedernes betaling af skolehjem
udgår og bliver afløst af lovregler herom, hvis Folketinget vedtager
det forslag, som DA og LO enedes om i Forligsmandens mæglingsforslag af den 21. marts 2014.
Gennemførelse af forslaget bevirker, at virksomhederne skal afholde
erhvervsuddannelseslærlinges udgifter til skolehjem, når opholdet er
nødvendigt for lærlingens gennemførelse af uddannelsen.
Virksomhedernes udgifter til lærlinges ophold på skolehjem refunderes via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer transportudgifter.
Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskomstens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de nye regler.
I det omfang de nye regler i erhvervsuddannelsesloven på et senere
tidspunkt bliver ændret, så forudsætningerne i mæglingsforslaget forandres afgørende, forhandler overenskomstens parter om ændringernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem FH og DA.

  1. Bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter stk. 4.
    Ovennævnte befordringsgodtgørelse udbetales, efter modtaget dokumentation løbende bagud på de normale lønudbetalingsdage.
  2. Hvis der på området “rejsegodtgørelse under skoleperioden” fremkommer offentlige eller generelle løsninger, træder disse i stedet for ovennævnte regler.
  3. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole
    nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betin-
    gelserne til afstanden i stk. 4.