§ 14 Overarbejde/søn
Overarbejde
- Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør til normal arbejdstids begyndelse og betales for de første 3 timer med et tillæg på 50% og for efterfølgende timer med 100% beregnet af den overenskomstmæssige minimale timeløn eksklusive værktøjsgodtgørelse.
- Af de nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse.
- Søn- og helligdagsarbejde samt arbejde på lørdage betales med et tillæg på 100% beregnet af den overenskomstmæssige minimale timeløn eksklusive værktøjsgodtgørelse.
- Under over-, søn- og helligdagsarbejde tilstås medarbejderne ½ times spisetid for hver fulde 3½ times arbejde uden fradrag i betalingen, herunder ½ times spisetid straks efter den normale arbejdstids ophør, såfremt overarbejde skal strække sig over mere end 1 time.
Søn- og helligdagsarbejde
Overarbejde samt søn- og helligdagsarbejde kan udføres, når virksomheden og medarbejderne er enige herom.
- Medarbejderne skal være villige til at udføre overarbejde samt søn- og helligdagsarbejde, når det er nødvendigt. Som nødvendigt regnes:
- Udstillingsarbejde, reparation af butiks-, værksteds- og fabrikslokaler, der, såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville forhindre andre virksomheders medarbejdere i at kunne arbejde.
- Medarbejdere ved brønd- og kloakanlæg, broer o.lign., der, såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel.
- Arbejde ved undermuring af bygninger, fremkaldt ved udgravning af nabogrunden eller lignende arbejde, der nødvendigvis må udføres for at hindre ulykkestilfælde.
Afspadsering
- Overarbejde over 4 timer pr. uge skal afspadseres inden for 3 måneder efter arbejdets udførelse.