Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 16 Lønforhold

Almindelige tidlønsbestemmelser

  1. Den minimale timeløn ved tidlønsarbejde, udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori falder:

    1. maj 2023: kr. 137,90
    1. januar 2024: kr. 142,40

Minimalløn - forpraktikanter

  1. Timelønnen til forpraktikanter udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2023 indgår:
  • 15 år men ikke 16 år: kr. 55,15
  • 16 år men ikke 17 år: kr. 68,95
  • 17 år men ikke 18 år: kr. 96,55

    Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2024 indgår, udgør timelønnen:
  • 15 år men ikke 16 år: kr. 56,95
  • 16 år men ikke 17 år: kr. 71,20
  • 17 år men ikke 18 år: kr. 99,70
    Se bilag 7 om forpraktik.

Lønforhandling

  1. Forhandling om ændring af timelønnen ved tidlønsarbejde kan på den enkelte virksomhed højst finde sted 1 gang i hvert overenskomstår.
  2. Ændring af den minimale timeløn påvirker ikke lønninger, der i forvejen ligger på eller over den nye minimale timeløn og evt. overenskomstmæssige tillæg, men medfører, at lønninger, der henholdsvis pr. 1. maj 2023 og 1. januar 2024 ligger lavere end den nye overenskomstmæssige sats forhøjes op til den.
  3. Eventuelle kollektive eller individuelle aftaler, der er truffet om regulering af en løn ved ændringer af den overenskomstmæssige timeløn eller andre overenskomstmæssige satser, kan ikke påberåbes.
  4. Sådanne aftaler kan af hver af parterne begæres optaget til forhandling.

Værktøjsgodtgørelse

Murersvende:

  1. I værktøjsgodtgørelse ydes følgende timetillæg til såvel akkord som timelønsarbejde fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

    1. maj 2023: kr. 3,25
    1. januar 2024: kr. 3,35

    Ved akkordarbejde påføres værktøjspengene regnskabet ved afslutningen som sidste post.

    Ved timelønsarbejde betragtes værktøjspengene som indeholdt i timelønnen, medmindre værktøjspengene efter aftale med mesteren er påført ugesedlen som en særlig post.

    Murerarbejdsmænd:

    Virksomheden leverer det fornødne værktøj.
    Værktøjet tilhører virksomheden.

Smudstillæg

  1. Ved særligt tilsmudset timelønsarbejde ved gamle tage, gamle skorstene, gamle kældre, gamle fabrikslokaler, og lign. samt brandskader har medarbejderen adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelse af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed, kan uoverensstemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig strid.

Vejrligsstop

  1. Hvis arbejdet må indstilles eller ikke kan påbegyndes ved normal arbejdstids begyndelse på grund af vejrliget, er medarbejderne forpligtede til at forblive på arbejdspladsen medmindre andet aftales.

    Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligsstop kontakte virksomheden. Såfremt virksomheden skriftligt alligevel vælger at igangsætte arbejdet, påhviler ansvaret for det udførte arbejdets kvalitet virksomheden.

    I perioden, indtil vejret bedres, og indtil det afbrudte arbejde kan genoptages, kan virksomheden anvise andet arbejde, og medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre et sådant anvist arbejde, såfremt andet arbejde under løbende akkord, ligger indenfor en yderligere afstand af 20 km fra vedkommende medarbejderes bopæl.

    Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales ventetiden med den gældende minimallønssats.

    Kan andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjemsende medarbejderne, indtil vejret bedres og arbejdet kan genoptages.

    Medarbejdernes rettigheder i løbende akkord påvirkes ikke af hjemsendelsen.

10. Murerarbejdsmænd i Hovedstaden (se § 2) bibeholder retten til den aftalte timeløn jf. gældende praksis for betaling af ventetid.