Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 20 Kørselsgodtgørelse

Kørselsgodtgørelse:

  1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejde, i kørselsgodtgørelse kr. 2,19 pr. påbegyndt km for såvel hen- som hjemkørsel.
  2. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 5 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejde, i kørselsgodtgørelse kr. 2,19 pr. påbegyndt km for såvel hen- som hjemkørsel.
  3. For afstande indtil 5 – henholdsvis 10 km, ydes ingen kørselsgodtgørelse.
  4. For arbejde der udføres i en afstand på mere end 35 km fra medarbejderens bopæl, akkorderes særskilt for disse km jf. gældende bestemmelser. For afstande indtil 35 km afregnes kørselsgodtgørelse i henhold til stk. 1 og 2.
  5. Ovennævnte godtgørelser reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km pr. år.
  6. Reguleringen foretages fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori 1. marts og 1. september falder. Pr. 1. marts 2023 udgør godtgørelsen kr. 2,19.
  7. Hvor virksomheden vederlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodtgørelse. For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser.
  8. Afstande regnes af nærmeste farbare vej.
  9. Under en løbende akkord har medarbejderen ikke krav på forhøjelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforandring.