§ 24 Akkordforhold
Akkord:
- Alt nyt arbejde udføres i akkord og betales i henhold til de mellem parterne gældende priskuranter samt de i overenskomsten fastsatte bestemmelser.
- Hvis ombygnings- og reparationsarbejde har et så stort omfang, at arbejdet kan udføres i akkord, kan dette ske i henhold til priskuranten, hvis der er enighed mellem virksomhed og medarbejder.
- De i priskuranten anførte priser er for veludført arbejde.
- Det er en forudsætning, at der leveres velegnede materialer.
- Før arbejdet begynder, skal virksomheden eller dennes repræsentant, hvor det er muligt, konferere med akkordindehaveren om arbejdspladsens indretning, arbejdets tilrettelæggelse samt betalingsformen. I Hovedstaden (se § 2) er den bestående Priskurant mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund murer- og murerarbejdsmands gruppe gældende. Virksomheden kan – når det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt – foretage op- eller nedmanding i akkord. Op- og nedmanding bør forinden konfereres med akkordholderen.
- På svendeområdet gælder henholdsvis Priskurant for murerarbejde i København og Nordsjælland zone 1 og zone 2 samt Priskurant for murerarbejde i provinsen.
For murerarbejdsmænd i hele landet gælder Priskurant for murerarbejdsmandsarbejde 2019 med undtagelse af København og Frederiksberg kommuner.
Arbejdstimer:
- Akkordindehaveren skal føre en skurbog for medarbejdernes dagløns- og akkordtimer. Forekommende daglønsarbejde skal specificeres på ugesedlen, respektive i skurbogen, og der kvitteres for modtagelsen, hvis det kræves.
Ret og pligt:
- Når en medarbejder er antaget til en akkord, har denne ret og pligt til at fuldføre akkorden.
Akkordomfang:
- Før begyndelsen af en akkord skal dennes omfang skriftlig aftales, såfremt en af parterne forlanger det. Tilsvarende bestemmelse er gældende ved ændringer i akkorden.
- Priskurantens afsnit eller delafsnit ved opførelse af f.eks. store bygninger eller et planlagt og påbegyndt større antal parcelhuse er som udgangspunkt en samlet akkord, medmindre andet er aftalt. Ved en samlet akkord forstås det arbejde, der er omfattet af det tilsvarende afsnit eller delafsnit.
Fællesakkord:
- Arbejdet udføres i fællesakkord, når virksomheden, murersvende og murerarbejdsmænd er enige herom.
- Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende fællesakkorder afgøres ved fagretlig behandling, hvor medarbejdersiden er repræsenteret ved Fagligt Fælles Forbund Murer- og murerarbejdsmandsgruppen.
- Priskuranten for Murerarbejde i provinsen og Priskuranten for Murerarbejde i København og Nordsjælland 1. og 2. zone samt dele af priskuranten for murerarbejdsmandsarbejde forhøjes fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
Tillæggene sker for akkorder, der påbegyndes efter nedennævnte datoer.
Satsstigninger:
- 1. maj 2020: 2,10%
- 1. januar 2021: 2,10%
- 1. marts 2022: 2,10%
- 1. maj 2023: 4,00%
- 1. januar 2024: 3,90%
Samlet: - 1. maj 2020: 2,10%
- 1. januar 2021: 4,24%
- 1. marts 2022: 6,43%
- 1. maj 2023: 10,69%
- 1. januar 2024: 15,01%