Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Fandt du ikke det du søgte?

Kontakt fagforeningen - de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

§ 59 Uddannelsesordning

Stk. 1
Parterne etablerer en uddannelsesordning med det formål, at
* udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og for at sikre, at den fremtidige bygge- og anlægsbranches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse i det traditionelle uddannelsessystem.
* bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg.
* finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter.
* udvikle og vedligeholde et prissætningssystem.

Stk. 2 DIO III og Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
Organisationerne indbetaler de af organisationerne fastsatte beløb.

Stk. 3 Øvrige virksomheder
For virksomheder eller organisationer, der ikke er medlem af DIO III, men som er omfattet af en eller flere af DIO IIIs overenskomster med forbundet, betales kvartalsvis bagud et bidrag på 50 øre pr. præsteret arbejdstime for de i virksomhederne ansatte medarbejdere.

Stk. 4 Bidragsfritagelse
Virksomheder, der er organiseret under Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, betaler ikke ovennævnte bidrag. Med hensyn til uddannelsesfondens etablering og drift henvises til særskilt protokollat.