22. januar starter der nye grundforløb op på Murer uddannelsen. Som Murersvend tager du en central og praktisk plads i den grønne omstilling og læres færdigheder der både giver arbejde, adgang til kurser og sikre et solidt grundlag i en lønforhandling.
Adgangskravene:
- Det kræver altid et gennemsnit på 02 i dansk og matematik fra minimum 9. klasse, for at komme ind på en erhvervsuddannelse – medmindre man har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, så bortfalder adgangskravet.
- Unge der kommer direkte fra folkeskolen skal på Grundforløb 1, som varer i 20 uger, inden de kan komme videre på Grundforløb 2, som er fagspecifikt – medmindre de har en uddannelsesaftale der dækker, så må mester og elev selv vælge.
- Unge, der har afsluttet folkeskolen for mere end seks måneder siden, må selv vælge, om de vil søge ind på Grundforløb 1 eller 2.
- Har man ikke en uddannelsesaftale, skal der søges om optagelse på www.optagelse.dkeller ring på 33880300
- Har man en uddannelsesaftale, skal den mailes til skolen på uddannelsesaftale@nextkbh.dk
- Elever over 25 år (uanset om de har aftale eller ej) skal Realkompetencevurderes inden de starter på Grundforløb 2.
- Elever, der ikke opfylder adgangskravet, kan godt søge selvom de ikke har en uddannelsesaftale, men de skal bestå optagelsesprøverne i både dansk og matematik for at blive optaget.